Gode juleråd

 

 



Julemaden:

  • Chokolade, løg, vindruer, rosiner, mælk og nødder er giftigt for hunde, og skal holdes langt væk. Vær derfor opmærksom, hvis du har børn som efterlader dette på de mest mærkelige steder, for din hund kender ikke forskellen på chokolade og en hundesnack.
     
  • Hold den fede julemad væk fra dit kæledyr, da den ikke kan tåle det.
     
  • Sørg for at alkoholsjatter ikke står fremme, så dit kæledyr ikke blive fristet til at tømme glasset. Alkohol er farligt for dyr.

 

Juletræet:

  • Saml grannålene op, da disse kan sætte sig fast under poterne på dit kæledyr.
     
  • Pas på engleslør og andre glittertråde, din kat synes måske det er sjovt at lege med disse, men det kan være meget farligt, hvis katten får spist noget af det.
     
  • Julepynt og glaskugler ligner spændende legetøj, så sørg for at kæledyret ikke leger med det.

 


Juletilbehør:

  • Hvis du har kat bør du holde dig fra den populære plante "Julestjerne", da den er giftig for katte.
     
  • Hvis du har et nysgerrigt kæledyr, skal du vælge dine lysekæder med omhu, og ikke lade dyret være alene med dem.
     
  • Juleudklædning af dit kæledyr kan være hyggeligt, men hold dig fra stof- og gavebånd som bruges direkte om halsen på dit kæledyr. Der er stor fare for kvælning. Lad heller ikke dit kæledyr være uden opsyn, da de kan tygge i båndet, hvis det er påsat et halsbånd, da det ligeledes kan give stor fare for kvælning.
    Misteltenen, som ellers kendetegner kærlighed i julen er også lettere giftigt for dit kæledyr og kan give opkastning og diarré.
     
  • Levende lys og kæledyr er en farlig cocktail. Vær derfor altid opmærksom på ikke at lade dit kæledyr være alene med et.

 

 

Julen kan ofte stresse dit kæledyr, så vær derfor opmærksom på dette og find eventuelt et sted i dit hus eller lejlighed, hvor dit kæledyr kan være i fred og få et pusterum fra mennesker.

Alle rettigheder forbeholdes | 2023 | Chrisco A/S, Sandvadsvej 3, DK-4600 Køge, CVR.nr.: 64 02 73 28