Tag-arkiv: hund

Pas på til påske!

Påsken er lige om hjørnet, og i forbindelse med den kan der forekomme mange farlige situationer for dit kæledyr.

Vi har derfor samlet en liste over nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på, mens du og familien hygger jer over påsken.

Fine, men giftige
Som en tradition i mange hjem, når påsken nærmer sig, kommer påskeliljer og andre flotte dekorationer frem i stor stil. Men det er ikke altid lige hyggeligt. De kan nemlig være rigtig farlige for dit kæledyr. Både påskeliljer og tulipaner indeholder løg og flere giftstoffer. Hvis dit kæledyr derfor får fat i dem, kan symptomer som salve, opkast, mavesmerter og diarre være første fase bare. Senere hen kan der så komme symptomer som svimmelhed, øget drikkelyst, vandladning, kollaps og til sidst lammelser.

Derfor er det vigtigt at holde dit kæledyr fra disse planter. Det samme gælder påskens flotte dekorationer. Her er det pyntegenstande som påskeæg i plast, cellofan og gavebånd, der kan være de store syndere. Din hund eller kat kan nemt forveksle pyntegenstande med legetøj. Så hold godt øje med det, og sørg for, at alle fristelserne er gemt godt væk.

Påskens lækkerier
Vi kender det alle sammen. Den lidt for lækre mad og de lidt for søde chokolader. Det er noget, de fleste af os mennesker elsker. Hvor vidt vi har godt af det, vil nogen mene kunne diskuteres. Men hvad der ikke kan diskuteres, er hvor vidt det er godt for vores kæledyr eller ej. Her er svaret et rungende nej!

Mange kæledyrsejere ved, at chokolade bestemt ikke er sundt for deres kæledyr. Chokolade indeholder nemlig theobromin, som er yderst giftigt for dyr. Sørg derfor for, at der ikke bliver tabt noget chokolade, eller at børnene finder påskeæggene før hunden.

Den fede mad er ej heller godt for kæledyret. Selvom de blot får det i små godbidder, kan det stadig forårsage betændelse i bugspytkirtlen og give problemer med fordøjelsen. Så hold den fede mad oppe på bordet, og giv dit kæledyr nogle godbidder og tyggeting, de kan tåle og har godt af i stedet.

Unødvendig stress
Med påsken følger selvfølgelig også påskefrokoster. Men hvis dit kæledyr er vant til, at det blot er jeres familie, der er hjemme, kan det hurtigt virke uoverskueligt og stressende for den, hvis det pludseligt vrimler med nye og mange mennesker, hvilket der selvfølgelig ikke gør i år her i corona-tiden. Tænk over, hvor dit kæledyr skal være i forbindelse med påskefrokosten, hvor det har sit eget fristed og sørg for, at det har noget at give sig til. Det kan fx være i form af aktivitetslegetøj eller nogle lækre snacks til hunden eller katten.

Påskesnaps- og bryg
Mange nyder et godt glas øl eller snaps over påskemiddagen. Men husk på, at rusmidler, selv i de mindste mængder, er yderst livsfarlige for dit kæledyr.

Så hold de flydende rusmidler, den fede mad, den lækre chokolade og de fine dekorationer fra dit kæledyr. Så er vi sikre på, I alle nok skal få Jer en rigtig hyggelig påske!

Skulle uheldet være ude, så sørg for at kontakte din dyrlæge, så snart du har den mindste mistanke om at dit kæledyr har indtaget noget farligt eller ikke trives.

Kilde: Dyreværnet

Har din hund symptomer på tand- og mundproblemer?

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Helt op til 85% af alle hunde har problemer med tænder og tandkød. Det er derfor ligeså vigtigt at pleje og holde din hunds tænder sunde som dine egne, da det er afgørende for dens generelle sundhed.

Læs mere om, hvordan du kan holde din hunds tænder sunde her: https://www.chrisco.dk/hvad-er-sunde-hundetaender-og-hvordan-faar-min-hund-det/

Hvis din hunds tænder ikke bliver passet som de skal, får det altid konsekvenser.

 

Og har din hund ondt i tænder og/eller mund, oplever du muligvis et eller flere af følgende symptomer:

Den lugter ud af munden og har dårlig ånde

Den har meget rødt, hævet og betændt tandkød

Den har misfarvede tænder og gulbrune belægninger udenpå tanden ved tandkødsranden

Den har knækkede og/eller løse tænder

Den bløder fra munden

Den savler mere.

 

Du skal også være opmærksom på, om din hund opfører sig anderledes end normalt:

Det er svært for den at åbne eller lukke munden

Den holder op med at holde ting i munden

Den har svært ved at tygge og spise

Den bider ikke længere i fx tyggeben

Den har nedsat appetit

Den har tabt sig

Den tager poterne op til munden eller kører hovedet hen ad gulvet

Den ændrer temperament

Den holder sig mere for sig selv

Den sover mere

Mange hunde bider smerten i sig, selvom de har tand- og mundproblemer. Men kontakt endelig din dyrlæge, hvis du har lagt mærke til ét eller flere af disse symptomer eller hvis din hund har ændret adfærd.

Hvad er sunde hundetænder, og hvordan får din hund det?

Som hundeejer er det vigtigt, at du er opmærksom på din hunds tænder. Den kan nemlig have de samme sygdomme i mundhulen som du som menneske. Du kan undgå, at den får parodontose og andre tand- og mundsygdomme ved at sørge for at dens tænder bliver rengjort regelmæssigt og korrekt for plak og tandsten.

Hvad er plak?
Plak er en slags slim på tænderne. Det er en blød, hvid og klæbrig belægning af bakterier og madrester, der danner sig i din hunds mund hele tiden. Hvis disse belægninger bliver siddende, kalker de til og hærdes til tandsten.

Hvad er tandsten?
Tandsten er en hård, ru og gulbrun belægning udenpå tanden ved tandkødsranden. Tandsten giver typisk din hund dårlig ånde.

Sådan holder du din hunds tænder sunde:

Børst tænder på din hund én gang dagligt. Anvend en tandpasta fremstillet specielt til hunde. Væn din hund til tandbørstning og anden pleje allerede fra den er hvalp. Husk at rose din hund og belønne ham eller hende med godbidder, så forbinder han/hun tandbørstningen med noget rart.

Giv din hund Chrisco DentalCare-produkter enten dagligt eller jævnligt – alt efter produkt. Med deres unikke form og sammensætning er de særdeles effektive. De er specielt sammensat til at rense din hunds tænder, reducere plak og tandsten samt forebygge tandkødsproblemer. Se alle DentalCare-produkterne her: https://www.chrisco.dk/dental-care/

Du kan derudover også vælge at give den fx Chrisco Mix-ben, Chrisco Tyggeben, Chrisco Tyggeruller, Chrisco Massive tyggeben i oksehud eller røget grisehud. Se alle Chews-produkter her: https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/tyggeting-tyggeben.html

Sørg altid for, at din hund har et stort udvalg af tandrensende legetøj, fx legereb, aktivitetslegetøj med specielle riller osv. Kig forbi dit lokale supermarked, hvor du normalt handler Chrisco dyretilbehør til din hund og lad dig inspirere. Du kan også se alt vores legetøj her: https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/hundelegetoj.html

Giv din hund foder, der er specielt udviklet til at forebygge dannelsen af tandsten.

Få tjekket din hunds tænder hos dyrlægen i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Hvis den allerede har fået tandsten, anbefaler vi en tandrensning hos dyrlægen. Når tænderne er blevet ultralydsrenset og poleret, har ny plak svært ved at sætte sig fast igen. Hvis tænderne derimod ikke bliver renset for plak, er der stor risiko for, at der bliver dannet tandsten og tandkødsbetændelse. Og bliver det siddende for længe, bliver det til parodontose, hvilket giver løse og ømme tænder samt risiko for bakteriespredning til livsvigtige organer.

Ved at følge ovenstående punkter sikrer du dig, at din hund har en sund mundhule med sunde, hvide og faste tænder, der ikke generer den i dagligdagen eller øger risikoen for følgesygdomme.

Det er en god ide at komme i gang med socialiseringen så hurtigt som muligt. En god og tidlig socialisering kan i mange tilfælde afhjælpe problemer med hunde, som er bange for andre hunde, børn, biler osv.

Introducer derfor din hvalp/hund for så mange forskellige mennesker som muligt – babyer, børn, mænd, kvinder og gamle mennesker. Prøv også at finde mennesker med forskellige hatte, frakker og paraply. Få evt. en ven/veninde til at hjælpe dig med dette. Gå også en tur ned i midtbyen med din hvalp eller nye hund. Her kan du introducere din hvalp/hund til forskellige mennesker, larm, biler, cykler, flag og bannere, som bevæger sig i vinden.

Hvis det er muligt, er det en god idé at introducere din hvalp eller nye hund til så mange dyr som muligt, i hvert fald de slags dyr, han eller hun senere vil kunne støde på. Det er en selvfølge, at han eller hun får hilst på såvel små som større hunde, selv om det kan virke lidt voldsomt. På den måde lærer han/hun også, at nogle hunde gerne vil hilse, mens andre gerne bare vil være sig selv.

Din hvalp eller nye hund lærer ved møder med andre hunde hundesprog, og det vil komme den til gode gennem livet. Besøg også gerne hundeskove, hvor din hund kan møde alle slags hunde og hundeejere. Måske møder I her en masse søde hunde, som kan blive gode legekammerater fremadrettet.

Det er vigtigt at pointere, at alt dette skal ske efter din hvalp eller nye hunds tempo, så han eller hun ikke bliver for overvældet, da det kan gøre mere skade end gavn. Og husk altid at rose din hund og give den masser af gode og motiverende godbidder – naturligvis fra Chrisco. Vi har rigtig mange at vælge mellem uanset om din hund er til store eller små godbidder, om de skal være med kylling, oksekød, lam, fisk osv. Se alle produkter til hund her: https://www.chrisco.dk/hundeprodukter.html

Rigtig mange hunde er bange for lyden af fyrværkeri og kanonslag nytårsaften. Der findes mange løsninger på problemet. Og mindst én af dem skal nok hjælpe din hund til at få en bedre start på det nye år. Vi har samlet nogle af de mest brugte råd.

Sådan kan du gøre før nytårsaften:

Begynd nytårstræningen et par måneder før nytår. Afspil en cd med nytårslarm (dvs. raketter, kanonslag, heksehyl osv.) for din hund. Herved vænner din hund sig lige så stille til lyden af fyrværkeri, og han eller hun bliver knap så bange for det nytårsaften. Disse cd’er kan oftest købes hos dyrlægen eller gennem diverse hundeforeninger og hjemmesider.

Sørg for, at din hund har fået rigelig motion og aktivering i løbet af dagen, så han eller hun er træt og afslappet. Har du mulighed for det, vil din hund vil elske en dejlig lang tur i skoven eller på stranden.

Hold øje med, hvordan din hund reagerer, når der kommer fyrværkeri, mens i er ude at gå. Dette kan give et billede af, hvor bange din hund er for fyrværkeri. Og så kan du bedre tage dine forholdsregler derefter.

Overvej at give din hund noget beroligende fra dyrlægen, hvis han eller hun ryster, piver og er helt ulykkelig.


Sådan kan du gøre selve nytårsaften:

Hold nytårsaften på landet, hvor der ikke er så meget fyrværkeri.

Lad aldrig din hund være alene hjemme nytårsaften, uanset om han eller hun er bange for lyden af fyrværkeri og kanonslag eller ej.

Undgå at fyre bordbomber, knaldperler og lignende af, da de kan forskrække din hund, der hører mange gange bedre end dig.

Træk gardinerne for vinduerne, så lysglimt ikke ses så tydeligt.

Tænd for fjernsynet, da lyset fra fjernsynet hjælper med at kamuflere lyset fra raketterne. Ligeledes er lyden fra fjernsynet også mere tryg end larmen fra gaden.

Vær sammen med din hund og sørg for, at han eller hun kan ligge et roligt sted, hvor han/hun føler sig tryg.

Lige inden det går løs kl. 24, er det en god ide at give din hund noget, han eller hun finder interessant. Det kan fx være et tyggeben, godbidder eller legetøj. Alt dette kan være med til at aflede din hunds opmærksomhed fra bragene udenfor. Find spændende lækkerier og legetøj her: https://www.chrisco.dk/hundeprodukter.html

Tænd for musikken. Hvis musikken spiller, kan det virke camouflerende på bragene udenfor.

Tag aldrig din hund med ud kl. 24, også selv om du ikke har observeret, at han eller hun er bange for fyrværkeriet m.m.

Prøv at undgå fyrværkeri tæt på huset. Nogle gange kan det selvfølgelig være sværere end andre gange. Tag gerne en god snak med naboerne om dette i dagene op til nytårsaften.

Hvis din hund absolut skal ud for at besørge i løbet af aftenen, skal du sørge for at holde den i snor, da den af en eller anden grund pludselig kan blive forskrækket.

Trøst eller ynk aldrig din hund. Du skal i stedet vise ham eller hun, at der ikke er noget at være bange for.

Gå den sidste tur med din hund i god tid inden I sætter jer til bords, så alt endnu er næste normalt udenfor.

Byg en hule til din hund, tænd for fjernsynet og/eller radioen og træk gardinerne for, så din hund rigtig kan slappe af.

Giv din hund noget beroligende fra dyrlægen i god tid inden larmen for alvor bryder løs, så det kan nå at virke.

Du har sikkert prøvet det, din hund har fundet og spist et eller andet på jeres gåtur, og nogle timer efter begynder den at være urolig, og den ”piver” måske også. Og på dens afføring ses det tydeligt, at den har fået dårlig mave!!

I sådanne tilfælde er noget af det bedste, du kan gøre, at lade din hund faste og derefter give den skånekost. Skånekosten skal gives indtil det, som forårsagede den dårlige mave, er ude af systemet. Mens din hund faster, skal du holde den i snor, når I er ude at gå. På den måde kan du være sikker på, at din hund ikke finder på at spise græs, drikker af vandpytter eller andre ting, der kan forværre den dårlige mave. Hvor lang tid din hund skal faste afhænger af dens størrelse. Har du en stor hund, skal den faste i ca. 24 timer, små hunde, hvalpe og allerede svækkede hunde skal faste i kortere tid. Er du i tvivl, kan du spørge din dyrlæge, hvor længe din hund skal faste.

Når din hund faster, skal du begrænse dens vandindtagelse. Fjern vandskålen og giv den i stedet lidt vand flere gange om dagen. Du kan også vælge at give din hund risvand eller kildevand i stedet for almindeligt postevand, når den har dårlig mave.

Skånekost er let fordøjeligt for hunden, og det skal gives i små portioner. Du kan enten give den et foder, som er specielt fremstillet til at hjælpe ved dårlig mave, eller du kan lave det selv. Hvis du laver det selv, skal 1/3 bestå af kogt fisk, kogt kylling, kogt kalkun, kogt kød, torskerogn eller hytteost, mens 2/3 skal bestå af ris. Risene må meget gerne være en smule udkogte. Chrisco har Varmebehandlede foderris i vores sortiment. Det er et rigtig godt alternativ til almindelige ris. Køb dem her: https://www.chrisco.dk/chrisco-varmebehandlede-foderris-1-kg.html

Når din hund har dårlig mave, skal du fodre den med skånekost flere gange om dagen i ca. 4-7 dage. Det er dog vigtigt, at du kun giver den små portioner ad gangen. Når dens mave igen er i orden, skal du de næste 2-3 dage blande skånekosten med det foder, din hund normalt får. På den måde vænner din hunds mave sig stille og roligt til foderet igen.

Der findes også forskellige pastaer, du kan give din hund som supplement til skånekosten. Disse pastaer er også lavet til at hjælpe den dårlige mave. Spørg efter dem hos din dyrlæge.

Mange problemer med hunde opstår, fordi hundene keder sig og er understimulerede. En aktiv og stimuleret hund er en glad hund. Sørg derfor for at lave nogle aktive og stimulerende rutiner for din hund i hverdagen.

Her er lidt forskellige aktiviteter/øvelser:

Paprullen
Put nogle godbidder eller foderpiller ind i paprøret enten fra køkken- eller wc-rullen. Klem enderne sammen, og lad din hund arbejde for at få godbidderne ud. Tilbyd røret til din hund som belønning, afledning eller som en aktivitet. På lignende vis kan bøtter, æsker og naturligvis også meget Chrisco og Petstages legetøj benyttes. Find det her:

https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/hundelegetoj.html

Husk altid at have opsyn med din hund. Stop aktiviteten, hvis hunden begynder at spise rullen, æsken, bøtten, legetøjet osv. Vær yderligere opmærksom på kun at benytte ting, der ikke skader din hunds mund og tænder.

Aktivitetsbold
En aktivitetsbold er en bold med hul i til foderpiller eller godbidder. Den kan bruges af såvel hunde som katte. Bare kom din hund eller kats foderpiller eller godbidder i bolden og giv den til dit kæledyr. Foderpillerne eller godbidderne kommer ud af bolden, når din hund eller kat får skubbet til bolden, så hullet vender nedad.

En aktivitetsbold er rigtig god som underholdning, når din hund eller kat er alene hjemme, idet boldene er meget solide og i hård materiale, der ikke går i stykker under brug. Bolden er også velegnet, hvis din hund er lidt forslugen. Ved at bruge bolden får den maden i små portioner og er dermed længere tid om at spise maden. Dette giver hunden en større mæthedsfornemmelse, og det giver dig en mere veltilpas og glad hund.

Vi har flere modeller. Se fx denne: https://www.chrisco.dk/chrisco-aktivitetsbold-362.html

Kontaktøvelse
Tag et par godbidder i hver hånd og stil dig med armene ud til hver sin side (så du står som et kors) foran din hund. Øvelsen går ud på, at din hund skal tage øjenkontakt med dig. Du skal ikke bede den om det, men bare vente på, at den gør det. I det øjeblik din hund tager øjenkontakten, roser du og giver den belønningen. Formålet er, at du vender hunden til at tage kontakt med dig. Hunden finder ud af, at det betaler sig at kigge op på dig, og det vil komme dig til gavn. For eksempel vil dit indkald ofte blive bedre, idet din hund holder mere øje med dig. Varier øvelsen ved at lade din hund stå eller dække, mens I laver øvelsen. Prøv også at lave øvelsen, mens du har hunden i snor på gåturen. Øvelsen kan med fordel udføres med en klikker.

Husk altid at have rigeligt med lækre godbidder, hundekiks eller lignende med, når du træner med din hund. En god idé er også en Chrisco godbidspose, så dine godbidder ikke fedter i lommen. Læs mere her: https://www.chrisco.dk/chrisco-godbidspose.html

Tæppe
Prøv at lægge en godbid ind under et tæppe, og lad din hund selv forsøge at finde ind til godbidden. Vi har masser af lækre godbidder at vælge imellem. Find dem her:

https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/godbidder.html

Det er en simpel lille aktivitet, som mange hunde alligevel bruger rigtig meget energi på at løse. Er dette for let for din hund, kan aktiviteten udvides. Læg godbidden på tæppet og fold herefter tæppet hen over godbidden. Jo flere gange du folder tæppet, jo sværere bliver det for din hund.

Vandbalje
Tag et vandfad og hæld en passende mængde vand i. Put herefter nogle godbidder ned i baljen. Du kan både bruge godbidder, der flyder, og dem, der synker til bunds. Din hund skal nu forsøge at fange godbidderne. Hvis du har en vandbalje, som er stor nok til, at din hund kan stå med poterne i den, er så bliver din hunds poter afkølet, hvilket især kan være dejligt om sommeren.

Plastbøtte / Vandlegetøj
Har du en hund, som er rigtig glad for vand, og for at hente ting, kan du prøve at lægge et par godbidder i en plastbøtte og kaste den ud i vandet. Din hund skal så svømme ud efter den, og han eller hun får først godbidden, når han/hun kommer med den til dig. Denne aktivitet er samtidig en god måde at få din hund ud at svømme og motionere den på den måde. Du skal dog huske på ikke at kaste den for mange gange (dette gælder også med bolde, pinde, dummyer o.l.), da det kan gøre hunden stresset. Få gange skader ikke, men mange gange er ikke godt for hunden. Alt skal ske med måde.

Se Chrisco vandlegetøj her: https://www.chrisco.dk/catalogsearch/result/?q=vandleget%C3%B8j

Gemmeleg med godbidder eller legetøj
Gem godbidder rundt omkring i huset og send din hunden ud og finde dem. Det kan selvfølgelig også gøres med legetøj. Aktiviteten kan med fordel også bruges som beskæftigelse til hunden, når den skal være alene hjemme.

Spred din hunds foder i græsset
i stedet for at give din hund dens mad i en skål, kan du prøve at sprede dens foder ud over græsset i haven. På den måde skal din hund bruge sin næse for at finde maden. Fordelene ved at sprede din hunds foder ud er, at den bruger sin næse og sit hoved, bliver aktiveret og opnår en større mæthedsfornemmelse. Har du en forslugen hund, kan dette en god måde at få hunden til at spise langsomt ligesom aktivitetsbolden også er.

Plastflaske
Har du en sodavandsflaske eller lignende i hård plast liggende, kan denne også bruges til at aktivere hunden. Put små godbidder ned i flasken, og lad nu hunden selv finde ud af at få dem ud igen. Flasken SKAL være af hård plast, da bløde plastflasker går for let i stykker, og derved kan skade hunden.

Bløde Chrisco godbidder til at putte i plastflasken kan du finde her: https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/godbidder/blode-godbidder.html?___SID=47v97lkmhvoorc8l201r1135b4U

Grankogle
Er det årstid for grankogler, kan disse også bruges til at aktivere din hund. Skub små godbidder ind imellem koglens dele. Din hund kan herefter få lang tid til at gå med at forsøge at få godbidderne ud. Vær opmærksom på, at din hund godt kan tygge koglen i stykker. Fjern de løse stykker, så din hund ikke kommer til skade.

Et rigtig godt alternativ er Chrisco Bondegårdsdyr i kraftigt gummi:

https://www.chrisco.dk/hundeprodukter/hundelegetoj/gummilegetoj/chrisco-bondegardsdyr.html

Tricks
Tricks er altid sjovt at lave med din hund, og der findes et utal af dem. Bamse, godbid på næsen, rul rundt, spil død og snurre er bare nogle af dem. Søg efter tricks på nettet eller kig i diverse hundebøger for at finde vedledning til, hvordan du bedst lærer din hund tricks.

Træning
Alle hunde har brug for træning, og træning kan være mange ting. Lydighedsøvelser som sit, stå og dæk, sammen med agility, rally, dog dancing og IPO er alle forskellige træningsformer. Opsøg evt. den lokale hundeklub for at komme på træningshold eller se, hvordan du bedst træner din hund ved at søge på nettet eller i hundebøger.

Aktivitetsspil
Aktivitetsspil findes i mange forskellige afstøbninger og ikke mindst prisklasser. Sørg for at vælge aktivitetsspil ud fra din hunds præferencer, og hvor vant den er med at få stillet opgaver. En hund, som er ny inden for aktivitetsspil, vil have godt af at starte med et aktivitetsspil, som ikke er så svært. Det er med til at opbygge hundens selvtillid og give den lyst til mere. En hund, der er vant til mange udfordringer, kan sagtens tilbydes nogle af de lidt svære aktivitetsspil. Men lad vær med at tro, at din hund er dum, hvis ikke den klare aktivitetsspillet i første, andet eller tredje forsøg. Pointen med aktivitetsspil er IKKE, at din hund er hurtig til at lære dem. Hele ideen med aktivitetsspil er, at hunden skal bruge hoved og synes det er sjovt. Gennemskuer hunden alligevel spillet hurtigt, så fortvivl ikke. Så længe hunden synes det er sjovt, kan man bruge spillet, som man bruger alt andet træning og aktivitet. Nemlig som det det er – en aktivitet. Afhængig af aktivitetsspillets art kan spillet bruges som underholdning, mens hunden er alene hjemme. Men sørg for, at spillet ikke kan gå i stykker og skade hunden.

 

Vil man forstå hunden, må man sætte sig ind i hundens adfærd. Når man snakker adfærd, snakker man om den måde hunden handler og reagerer på i henhold til sine omgivelser. Mangel på forståelse for hundens adfærd kan i mange tilfælde skabe store problemer både for hundens ejer, men også i relationer hund og hund imellem.

Man skal huske på, at selvom hunden er et tamdyr, har den stadig flere instinkter, som stammer fra ulvene. Noget af det, hunden har med sig fra ulvene, er, at den er et flokdyr. I en flok har alle medlemmerne hver sin rolle, og et af medlemmerne har rollen som leder. At være leder betyder, at man skal sørge for egen og andres overlevelse. Det er det, man oftest henviser til, når man snakker om, at man skal gøre det klart for hunden, hvem der er leder. At være leder betyder bl.a., at man sørger for, at alle får noget at spise, at flokken klarer sig, og at man er den, som klarer problemerne. Føler hunden ikke, at man som ejer lever op til denne rolle, vil hunden – hvis det er en selvsikker hund – forsøge at overtage rollen, eller den vil – hvis den ikke er så selvsikker – føle sig fortabt, og forvirret. Hvis hunden forsøger at overtage lederrollen, vil den søge at bestemme, hvordan tingene skal være. Det kan skabe problemer i relationen mellem ejer og hund, så derfor skal man sikre sig, at man lever op til rollen som leder. At være leder betyder dog ikke, at man skal være hård i sin omgang med hunden, men derimod at man roligt kan fortælle hunden, hvordan tingene skal være. Herved opnår man hundens respekt, og man kan få et kærligt og harmonisk forhold til hinanden.

Når hunde kommunikerer med mennesker, sker det gennem de signaler, hunden sender. Hunde er rigtig gode til at opfange det mindste lille signal, mens mennesker ofte ikke opfanger selv de mest tydelige af hundens signaler. Da hunde ikke kan lære menneskesprog, er det i stedet menneskers opgave at lære at forstå hunden.

Nogle signaler hører til racerne som fx jagthunde, der står stand eller hyrdehunde, som hyrder, mens andre signaler er generelle for racerne. Ved at studere, læse og lære om hundens signaler kan vi mennesker blive bedre til at tyde hundens signaler, men også at bruge dem, når vi har med hunde af gøre.

Blandt de signaler hunden bruger til at vise venlighed og accept kan nævnes:

  • At fjerne blikket eller vende hovedet
  • Vende bagdelen eller siden til
  • Bøje i forbenene, gå i legebuk og opmuntre til leg
  • Lægge eller sætte sig ned (skal ikke fejltolkes for underkastelse)
  • Gabe
  • Slikke sig om munden eller lave smaske lyde
  • Sænke øre og hale
  • Gå i en bue uden om
  • Blinke med øjnene.

Daglig motion er vigtig for din hvalps opbygning af muskler, sener, ledbånd – ja, hele dens fysik.

Du skal tænke dig godt om, når du vælger at anskaffe hund. Husk på, at motionen skal passe til hunden. Ud over den daglige motion og aktivering i hjem og/eller have, har hunde meget forskellige behov. Nogle kan nøjes med 3 små daglige lufteture og aktivering, evt. indendørs aktivering, mens andre bør have over 80 minutter daglig motion og aktivering.

Som ejer er det naturligvis op til dig selv at vurdere, om din hund trives med den motion og aktivering, du tilbyder den. Vær opmærksom på, at hvalpe af store racer skal motioneres skånsomt, mens de vokser. Husk også på, at en hund kun svært kan motioneres træt, hvorimod den hurtigt bliver træt, hvis den får lov til at bruge sin næse, øjne, ører og hjerne. Sørg altid for at have legetøj og godbidder på dig til at træne, aktivere og belønne din hund. Som ansvarsfuld hundeejer skal du naturligvis også huske altid at have hundeposer på dig, når du er ude at gå med din hund.

Til at begynde med får din hvalp rørt sig tilstrækkeligt gennem dens naturlige nysgerrighed og legetrang.

Motion i forbindelse med cykling er en meget hård og ensidig belastning, som først bør finde sted, når din hvalp er udvokset. Hvis din voksne hund ikke kan følge med, når du er ude at cykle eller løbe, skal du stoppe op med det samme for at undgå at hunden bliver overanstrengt eller endnu værre evt. får muskel- eller fiberskader. Også springøvelser skal gemmes til din hund er blevet voksen.

Har du en ældre hund, oplever du ofte, at den kan blive lidt stivbenet og gigtplaget. I sådanne tilfælde er det derfor en god idé at erstatte de lange motionsture med korte, men hyppige ture.

De fleste børn synes, det er sjovt at lege og kæle med hunde – og de fleste hunde trives godt med børn og finder sig i meget fra børnenes side. Der findes ikke nogle specielt børneegnede racer, men nogle racer er nemmere at håndtere for den travle familie end andre.

Et godt forhold børn og hund imellem opstår ikke altid af sig selv. Vi vil gerne hjælpe jer på vej med en række gode råd til et godt forhold.

”Sprogvanskeligheder” skaber ofte problemer. Hunde og mennesker taler ikke samme sprog, og især børns kropssprog og måde at tage kontakt på afviger meget fra hundes.

De fleste børn har ofte hurtige flagrende bevægelser og elsker at kramme dem, de holder af, men tæt kontakt er meget unaturligt for en hund.

Modsat kan hvalpes vilde leg og bid i fingre, bukser og legetøj være skræmmende for nogle børn (og deres forældre), og de fleste familier bliver også utrygge, hvis hvalpen eller den voksne hund knurrer ved foderskålen, eller når den forsvarer et stykke legetøj.

Både børn og hunde skal lære at omgås og respektere hinanden, og som voksen er det rart at have nogle regler for hund og børns samvær, uanset om det gælder børn og hund i samme familie eller mødet mellem børn og hunde, der ikke kender hinanden i forvejen.

Almindeligvis synes hunde, at børn larmer meget og bevæger sig mærkeligt. De overtræder ofte alle regler for god hundepli, forstår ikke de signaler hunden sender for at få lidt afstand eller ro, men sætter på den anden side heller ikke pris på, hvis hunden tygger lidt forsigtigt i dem med sine skarpe hvalpetænder.

Børn sender ofte nogle svært forståelige signaler til hundene, og hvis en hund ikke er vant til børn, kan de ligefrem virke skræmmende.

Derfor er det bedst at tilvænne hunden til børn med tidlig og hyppig kontakt. Det mest optimale er, at hvalpen allerede har jævnlig kontakt med børn hos opdrætteren, og at denne kontakt holdes ved lige, når den kommer hjem til sin nye familie.

Oplevelserne skal være rare og på både hvalpens og børnenes præmisser. Tilbydes kontakten før hvalpen er 3-4 måneder gammel, vil den opfatte børn som en naturlig del af sine omgivelser. Præsenteres hunden først for børn på et senere tidspunkt, tager tilvænningen længere tid, og kræver større forståelse og indsats fra de involverede parter.

Ved en senere tilvænning er det ekstra vigtigt at respektere hundens signaler, og sørge for at al kontakt er rar, og hunden ikke bliver presset til kontakt, som den endnu ikke er tryg ved.

Børn synes almindeligvis, at hunde er bløde, nuttede og spændende – men måske også lidt farlige. Mange børn har ofte svært ved at lade hunden være. De er meget glade for den og vil gerne kramme og kæle den, men bliver kede af det, når den bider dem i fingre og bukseben, eller stjæler deres legetøj og måske bider det i stykker.

For at styrke båndet mellem børn og hund, men også hjælpe med at aflede hunden, hvis den bliver for voldsom, er det en god idé at lære børnene at lave en lille kunst med hunden. Det kan fx være at sitte, gi´pote eller lignende. Indlæringen skal ske under kyndig vejledning og overvågning af en voksen.

Du kan også efterlade en lille del af hundens daglige foderration i en lille skål på bordet, som børnene kan bruge som belønning til hunden. Eller du kan pakke nogle få foderpiller ind i paprøret fra køkken eller wc-ruller, og tilbyde røret til din hund som belønning eller afledning.

Husk på, at det er vigtigt, at børnene lærer at forstå og respektere de signaler, hunden sender, når den har brug for fred, en lille pause eller lidt mere afstand.

Her er eksempler på signaler, som hunde sender:

  • Sammenknebne øjne
  • Lav hoved- eller kropsholdning
  • Kigge væk (dreje hovedet)
  • Gabe
  • Slikke sig om snuden
  • Smaske
  • Hunden ”fryser” fast i en bestemt position, fx lav krop- og hovedholdning
  • Tilbagelagte ører og lange mundvige
  • Puster (hyppig vejrtrækning).

 

Som en hjælp til at undgå konflikter børn og hunde imellem, bør børn lære at huske på følgende:

  • Gå aldrig hen til en hund, der står bundet.
  • Spørg altid en voksen om lov, før du tager kontakt til en fremmed hund.
  • Lad hunden komme til dig.
  • Rør aldrig en hund, der sover.
  • En hund, der spiser eller gnaver kødben skal have fred.
  • Hunde kan ikke lide at kramme.
  • Hold ikke fast i hunden.
  • Bed en voksen om hjælp, hvis hunden har taget dit legetøj.
  • Løft ikke en hund op.

 

For at undgå uheldige situationer børn og hunde imellem bør voksne tænke på nedenstående:

  • Efterlad aldrig en bundet hund uden opsyn.
  • Lad aldrig hund og børn under ca.10 år være sammen uden opsyn.
  • Hunden bør have MINDST et lettilgængeligt fristed, hvor den altid har fred.
  • Respekter ALTID både hund og børns behov for fred eller afstand.
  • Hold øje med hvordan dine børn behandler hunden. De skal dog ikke opdrage den, så kan resultatet blive en uvorn voksen hund.
  • Børn skal omvendt lære, at hunden skal opføre sig ordentligt. Vis dem, hvad de skal gøre, når hunden gør noget forkert. Og hav altid et vågent øje med hund og børn, så hunden ikke lærer noget forkert.
  • Lær alle gæster at omgås din hund på en god måde. Lær dem fx, at hos jer hilser man venligt på hunden, når man er kommet inden for døren og giver den en godbid. Det er derfor en god idé at have en skål med godbidder klar ved døren, som alle gæster kan tilbyde jeres hund.

 

Sørg for at følge disse råd og sæt grænser for både børn og hunde, så opnår I nemt et godt forhold børn og hunde imellem hele livet igennem.